Børnehuset Parken
 

Vuggestue

Velkommen i Parkens vuggestue

 

Læringsmiljøer i vuggestuen

Vores fokus er at fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Vi gør det via et tæt samarbejde med forældre, et udviklende fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. Vi arbejder med børnenes medbestemmelse og det er vigtigt for os, at arbejde med gode overgange mellem hjem til vuggestue og fra vuggestue til børnehaven.

 

Opstart

Al begyndelse er svær. Det kan føles overvældende for et barn at starte i daginstitution, og vi opfordrer jer derfor til, at bruge tid de første dage i vuggestuen sammen med jeres barn. Vores erfaring siger, at det giver stor tryghed for barnet. Aftal nærmere med personalet i vuggestuen, hvad I selv har tænkt på eller har mulighed for, så vi sikre den bedst mulige opstart i vuggestuen.

 

Hente bringe

Barnet skal afleveres til en af stuens personale, så vi ved at barnet er kommet. Hvis I afleverer inden kl. 7:30 eller efter kl. 16, er vi I fællesområder sammen med børnehavebørnene. Barnet skal afleveres til en åbenvagt, og der skal siges farvel til en lukkevagt. 

Det er vigtigt, at I giver jer god tid til at aflevere og hente jeres barn.

Hvis der er andre, som kommer og henter jeres barn, vil vi gerne vide det. 

 

Dagens måltider

Al mad medbringes hjemmefra. Det vil sige, at jeres vuggestuebarn skal medbringe 1 heldags madpakke. Madpakken skal I lægges i vuggestuens køleskab. Vi sørger for alle drikkevarer.

Til dem der har behov tilbyder vi morgenmad indtil kl. 7:20.

Den medbragte mad skal kunne holde til hele dagen og give energi til hele dagen. Spørg endelig hvis I har brug for råd og vejledning i forhold til mængde og indhold, vi vejleder gerne.

 

Søvn

Jeres barns sovetider aftaler vi individuelt med jer. Vi kan tilbyde at sove ude i barnevogn eller en krybbe, alt efter jeres barns størrelse.

 

Påklædning – skiftetøj

Jeres barn skal have tøj med, så det kan færdes ude i al slags vejr og det er vigtigt at barnet har tøj som det kan røre sig i. HUSK navn i alt tøj, da der ofte forekomme dubletter i garderoben. På badeværelset har hvert barn en kasse til skiftetøj: Bodystocking / undertøj, bluser, t-shirts, bukser, shorts, strømper m.m.

I garderoben har hvert barn en kasse til regntøj, termotøj, sovetøj sko osv. Det er meget vigtigt, at I jævnligt ser kasserne efter, om der er nok tøj og i den rigtig størrelse.

Er der tvivlsspørgsmål, så rådgiver vi jer gerne.

 

Bleer

Børn optil 2,9 år får bleer i institutionen.

 

Sutter

Hvis jeres barn benytter sut, skal I selv medbringe sutter. Der skal være minimum 2 sutter på barnets plads, så vi har en sut til sovetid skulle den anden sut blive væk. I bedes skrive navn på jeres barns sutter, så de ikke bliver forbyttet.

 

Dagligdagen

Vi åbner kl. 6:30. Vi tilbyder morgenmad indtil kl. 7:20.  Morgenmaden består af havregryn, havrefras og økologisk minimælk. 

Vi er sammen med børnehavebørnene i køkkenområdet indtil kl. ca. 7:30, hvorefter vi fordeler os på stuerne.

 

Kl. ca. 8:30 spiser vi formiddagsmad. Vi vil gerne tage godt i mod Jeres barn, og det er vigtig at vi har ro ved vores måltider. Derfor beder vi Jer om, at aflevere jeres barn enten inden kl 8:30 eller efter kl. 9.

 

I formiddagstimerne har vi forskellige pædagogiske aktiviteter f.eks. fin- og grovmotoriske aktiviteter, puslespil, synge, tegne m.m. Vi leger ude på vores dejlige legeplads året rundt.

For at kunne målrette de pædagogiske aktiviteter efter barnets behov, deler vi ofte børnene op i grupper.

 

Ca. kl. 11:00 spiser vi madpakker. 

Ca. kl. 11:30 begynder vi at putte børnene.

 

Eftermiddagsmaden spiser vi når børnene står op. Eftermiddagsmaden kan bestå af frugt, grønt og brød.

Om eftermiddagen leger vi på stuen eller ude på legepladsen.

Ca. kl. 16 samles vi med børnehavebørnene på rød stue.

Det er altid vigtigt at I siger farvel til en voksen inden I går.

Spørg gerne ind til jeres barns dag i vuggestuen.

 

Sygdom – fridage

Hvis barnet af en eller anden grund ikke kommer, vil vi meget gerne have besked og helst inden kl. 9.

Syge og sløje børn må ikke komme i institutionen. Børnene skal uden vanskeligheder, kunne deltage i alle aktiviteter ude og inde.

I tilfælde af, at barnet bliver sygt hos os, vil vi kontakte jer og bede jer om at hente barnet. Ved sygdomme tager vi udgangspunkt i anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen.

 

Sikkerhedsforhold

Børnene må IKKE have snore i jakker/ trøjer / huer, da de kan hænge fast i forbindelse med leg.

Plastikposer er ikke legetøj, derfor må de IKKE ligge på børnenes garderober eller andre steder. Vi anbefaler i stedet stofposer /tasker til opbevaring.

Suttekæder må IKKE medbringes.

Fødselsdage

Når jeres barn har fødselsdag, er det en ganske særlig dag, som vi gerne vil være med til at fejre. Fødselsdagen holdes altid i vuggestuen. Jeres barn kan have noget med til uddeling til de andre børn på stuen. Det kan være: rosiner, boller, frugt eller anden supplement. Vi holder fødselsdagen kl. 8:30, når vi spiser formiddagsmad. I er naturligvis altid velkomne til at deltage.

 

Lukkedage og ferielukning

Vi holder ferielukket i uge 29, 30 og 31. Vi holder lukket fra og med d. 24. dec. til og med d. 1. jan., og vi har lukket på Kr. himmelfartsdag og Grundlovsdag.

 

Nembarn

På nembarn kan I følge Jeres barns hverdag. Se opslag om fremtidige aktiviteter og pædagogiske dokumentationer og I kan få adgang til barnets billedarkiv.  

 

Vi ser frem til et godt samarbejde.

Vi håber at denne information har givet et indtryk af dagligdagen i vuggestuen. I er altid velkommen, til at komme og se hvad vi laver og snakker med os om jeres barn.

 

Efter ca. 3 måneder bliver I inviteret til en opstartssamtale, hvor der er fokus på barnets trivsel, udvikling og læring. Vi taler også om hvordan I har oplevet den første tid i vuggestuen, og hvordan jeres barn er faldet til. Til samtalen tager vi udgangspunkt i en dialogprofil, som bliver tilsendt og som skal udfyldes inden samtalen. Vi gør opmærksom på, at samtalen er uden børn.

 

Vi håber, at vi gennem den daglige kontakt og dialog med jer, kan give Jeres barn den bedst tid sammen med os i vuggestuegruppen.